Christina Shimizu Lindholm
Kiropraktor
Jeg er født i 1988 og uddannet kiropraktor fra Syddansk Universitet i Odense i 2018.
Jeg tog min turnusuddannelse i en større tværfaglig kiropraktorklinik og har siden arbejdet i både store og små klinikker.
Som kiropraktor lægger jeg stor vægt på at patienten føler sig set og hørt i konsultationen. Jeg behandler spædbørn, børn, teenager, voksne og ældre og her tilpasses behandlingen til den enkelte. Det er derudover vigtigt at samarbejdet bygger på gensidig tillid og ærlighed, så jeg sammen med patienten opnår bedst mulige resultater.
Jeg ser både den akutte men også den kroniske patient og sammen lægges der en behandlingsplan hvor jeg, når det er relevant samarbejder med klinikkens to erfarne massører.
Jeg har ret til henvisning til både MR-skanning/røntgen, andre relevante hospitalsafdelinger samt Middelfart Rygcenter.
I mit private bor jeg i det nordlige Odense sammen med min mand og 2 børn. Jeg er et stort familiemenneske og ses ofte med både venner og familie. Når tiden er til det, holder jeg af at spille Paddeltennis, squash, badminton eller løbe en tur.
Kia Frandsen
Sekretær / massør.
Jeg er født i 1986 og blev uddannet fysiurgisk massør i 2021.
Jeg har tidligere arbejdet i sundhedssektoren, først som social og sundhedshjælper, siden som social og sundhedsassistent hovedsageligt i hjemmeplejen, så det at arbejde med mennesker falder mig helt naturligt.
Mit mål med massøruddannelsen er at jeg kan være med til at gøre en forskel, for de mennesker jeg møder. Om det så foregår ved en massage med fokus på et smertepræget område på kroppen, eller om det er en helkropsmassage, hvor fokus ligger i bare at mærke kroppen, det er ikke så afgørende for mig. Jeg fokuserer på, hvad det er mine patienter har behov for, og gør mit ypperste for at afhjælpe de problematikker, de står med. Dette indebærer også i nogen tilfælde et tværfagligt samarbejde med kiropraktor her i klinikken, hvor vi sammen kan hjælpe patienten med at opnå det bedste resultat.
Privat bor jeg sammen med mine 2 drenge I Otterup, og bruger gerne min fritid på at danse eller OCR-løb, og så er jeg spejderleder for nogle børn i alderen 6-9 år.