Diskus er de bruskskiver, der ligger mellem hvirvlerne i vores rygsøjle. De fungerer som stødabsorberende puder og er med til at gøre vores ryg smidig og stærk.

Hvis man har diskusprolaps, betyder det, at der er gået hul på en diskus, og at noget af dens flydende indre er løbet ud. Lidt som når man skærer sig og bløder. Der opstår en slags sår. Hvis dette sår kommer til at trykke på en nerve kan det give nakkesmerter, hvis prolapsen sidder i nakken. 

Der finder også andre ting, der kan give smerter i nakken og armen, så det er meget vigtigt med en grundig undersøgelse, inden man går i gang med behandling og rådgivning.

Det er vigtigt, at du bliver undersøgt hurtigt og grundigt, så diagnosen kan stilles korrekt. Hvis der er behov for det, kan jeg henvise til en scanning for at blive sikker på diagnosen. I så fald vil jeg også efterfølgende gennemgå billederne med dig og snakke med dig om konsekvenserne af det, som billederne viser.

I langt de fleste tilfælde kan man med hurtig undersøgelse og rette behandling undgå, at der bliver behov for operation.

Hvis du har spørgsmål om disse eller andre ting i forhold til dine smerter/symptomer, er du velkommen til at kontakte os på telefon eller mail, så skal vi gerne hjælpe dig.

Læs mere