Om os
Hanne Nielsen
Kiropraktor
Jeg er født i 1972, og uddannet kiropraktor fra Syddansk Universitet i Odense i 2004.
Efter min kandidateksamen tog flyttede jeg til Holland, hvor jeg tog min turnusuddannelse og efterfølgende arbejdede i 4½ år i en danskejet klinik i det centrale Holland. I 2010 fik jeg arbejde på Rygcenter Syddanmark i Middelfart,som er en del af Sygehus Lillebælt. Her har jeg været indtil jeg startede min egen klinik i Bogense i 2015.
Min mission er at give alle, uanset alder, de bedste betingelser for et godt liv i et sundt bevægeapparat. Min passion ligger primært hos baby og barn, og det er en ekspertise jeg har dyrket siden starten af mit virke med efteruddannelse og i indretningen af min klinik.
Mit 5 årige virke på Rygcenter Syddanmark har naturligvis givet mig god og solid erfaring med de ”tungere” rygproblematikker. Langvarige smerter, kroniske problemstillinger efter traumer, operationer eller sygdom. Jeg har også stor erfaring med at henvise til videre udredning i form af fx røntgen og scanning, samt gode samarbejdspartnere på kirurgisk og radiologisk afsnit på Middelfart sygehus.
Jeg er tilknyttet Syddansk Universitet som klinisk lektor, og underviser således de unge mennesker, der skal blive fremtidens kiropraktorer. Derudover er jeg aktiv i udvalgsarbejde i Dansk Kiropraktorforening.
I mit private liv bor jeg med min mand, René og mine 3 børn i nærheden af Nørre Aaby. Jeg interesserer mig for sundhed og velvære i alle livets aspekter. Jeg er bestyrelsesmedlem og instruktør i gymnastikforeningen og med i børnehavens forældrebestyrelse.
Brynhild Djurhuus Rafn
Fysioterapeut
Jeg er født i 1989, uddannet fysioterapeut fra Odense i 2014 og blev i 2018 færdig som kandidat i Fysioterapi fra Syddansk Universitet.
I tiden mellem min bachelor og min kandidat har jeg arbejdet i Faaborg-Midtfyn kommune som fysioterapeut, hvor jeg samtidig har haft aftenskolehold gennem AOF, hvor jeg var træner på et hjertehold. I 2016 blev jeg optaget på kandidatuddannelsen, hvor jeg i det første halve år både arbejdede og studerede.
I 2017 blev jeg ansat som studentermedhjælper på et projekt om stillesiddende adfærd hos ældre, hvor jeg fungerede som træner og coach for de ældre. Rent fagligt er jeg meget optaget af motivation, og hvordan små ting i ens hverdag, kan være med til at rykke ved motivationen for at opretholde et løfte til sig selv. Hvad end det måtte være et løfte om kostændring, træning eller noget helt tredje. Her er det vigtigt med en målsætning som er realistisk for dig, og som har betydning for dit liv. Og det mål vil jeg gerne hjælpe med at sætte ord på.
Privat bor jeg i Odense N sammen med min mand Morten, vores to herlige unger, og vores kat. Jeg har en stor passion for at synge. Den passion udlever jeg hver torsdag i Odense C i et gospelkor der hedder Emmaus. Udover at synge utrolig højt hele tiden, så er jeg også formand for koret.